Hjem » Hus & Hjem » Komposttoilet i en pose

Komposttoilet i en pose

Hus & Hjem
2010
Skrevet af 3 Kommentarer
Share

Svenskerne har opfundet en lille pose til menneskeheden, der kan sammenlignes med de kendte hundeprutte-poser. Pee Poo hedder den.

Posens fungerer som et engangs toilet, der samtidigt er et lille komposterings/rensningsanlæg.  

Posens indhold af fæces og urin omdannes til brugbar gødning ved hjælp af stoffet urea, som poserne er forede med. Urea en uskadelig organisk kvælstofforbindelse, der også findes i hudpleje og tandpasta kendt som carbamid. Når urea kommer i kontakt med fæces og urin forhøjes PH værdien og bakterierne og parasitterne nedbrydes. Efter et par uger er indholdet omdannet til kompost, og posen med indhold kan graves ned i jorden som gødning. Se også Egodesign.ca  

Selve plastposen er 100 % nedbrydelig; den bliver til CO2, vand og biomasse. Posen er produceret af 45% genbrugsmaterialer men bliver lavet af 100% genbrugsmaterialer i nær fremtid.

Posen bruges siddende eller stående. Det anbefales at sætte posen i en dåse eller lign. også – rent ud sagt – tisse og/eller skide i posen. Posen er konstrueret sådan, at man derefter kan slå en knude på den, uden at få beskidte fingre.

Anvendelse i Kenya

Kommer posen virkelig til at blive populær?? Tidsskriftet Vedvarende Energi & Miljø skriver i en artikel fra oktober 2010, at den tænkte målgruppe i Kibera (et slumkvarter i Kenya) giver poserne en lidt kølig modtagelse. Poserne opfattes ikke ligefrem som et udviklingsmæssigt fremskridt. Tværtimod, for indbyggerne vil gerne have ordentlige toiletter og ikke bare ’en anden og pænere’ indpakning til efterladenskaberne.

Men ideen er god. For selvom toiletter er ønskværdige - bla. for indbyggerne i Kibera – så udgør manglen på vand den største hindring for bedre toiletforhold. Vores forestilling om sanitet hænger sammen med vand, men da der ikke skal bruges vand til peepoo poserne, er der skabt en ny sanitetsform.

Kan man forestille sig, at danskerne kunne tage posen til sig?

Min første tanke er, at de kan bruges i sommer- og fritidshuse uden kloaktilslutning. Bare i Odsherred er der ca. 26.000 sommerhuse, som ikke er tilkoblet kloaknettet, men som har septitanke og nedsivningsanlæg. I de næste 32 år skal alle disse huse tilkobles kloaknettet til en udgift på 1,3 milliarder kroner! Det er helt sikkert billigere med Peepoo poser.

Friluftsfolk kan med stor fordel tage Peepoo poserne med på tur! Dertil kommer posernes store anvendelighed i flygtningelejre og for militærfolk.


Jeg er en engangeret ildsjæl som brænder for at sætte skarpt fokus - politisk såvel som personligt - på de bæredygtige valg i hverdagen! Det fortjener både naturen, miljøet, vores børn og alle vi andre...!

3 Kommentar

  1. Kære venner - jeg vil gerne købe nogle da jeg for mange år siden sagde til bates papirsække I skal opfinde en kaffepignende afføringspose - og NU til lykke fra Jytte mygind
    ( )
  2. Kære Jytte Mange tak for dit indlæg. Jeg sælger ikke poserne, men du kan få dem her, dog kun mange af gangen: http://www.peepoople.com/showpage.php?page=6_0_1 Med venlige hilsener Mette
    ( )
  3. kære mette - tsuind tak jeg prøver at se hvormange man skal bestille godt nytår fra Jytte
    ( )

Din kommentar

Your name:

Your email address: Your message: